Tre vigtige tendenser i digital marketing lige nu!

Den digitale verden er konstant under udvikling, her er nogle indsigter  som din virksomhed bør vide.
Vi har samlet tre tendenser, som påvirker din synlighed online og hvordan dine kunder finder dig.

  1. Google ændrer måden, vi søger på:
    I USA tester Google i øjeblikket et nyt format kaldet Web Guide. Initiativet ændrer den klassiske måde, vi kender søgeresultater på - fra en simpel liste af links til en mere tematiseret visning, hvor indhold grupperes efter emner; det er smart og langt mere brugervenligt.

    For virksomheder og marketingfolk betyder det, at strukturen på hjemmesider får endnu større betydning. Indhold bør i stigende grad organiseres som guides, temaartikler eller FAQ-sektioner, så Google nemmere kan identificere sammenhænge og præsentere siderne som helhed.

    Selvom Google tidligere har nedprioriteret FAQ’er, ser vi nu et skifte tilbage mod mere kuraterede og overskuelige informationsenheder. Målet er at give brugerne hurtigere overblik og mere relevante svar, og dermed styrke koblingen mellem dit indhold og de forbrugere, der søger efter netop det, du udbyder.

  2.  AI-browsere er på vej:
    Som vi beskrev i vores seneste blogindlæg, er AI i hastig udvikling, når det gælder integration af produktanbefalinger og shopping direkte i samtaler. Det betyder, at forbrugerne i stigende grad kan gennemføre køb uden at forlade den platform eller det interface, hvor dialogen finder sted.

    For virksomheder stiller det nye krav: Indhold skal ikke kun være optimeret til mennesker og søgemaskiner, men også til, hvordan AI læser, fortolker og udvælger information. Den afgørende udfordring bliver derfor at sikre, at brandet forbliver synligt og relevant i en verden, hvor købsrejsen i højere grad bliver filtreret og faciliteret af AI.

  3. AI tekst virker, men skal tilpasses:
    Det er velkendt, at AI-genereret indhold kan opnå gode placeringer i Googles søgeresultater, men kun når det efterbehandles og kvalitetssikres af mennesker. Publiceres tekster direkte fra en AI uden redigering, risikerer de at fremstå generiske og dermed rangere dårligere.

    AI kan være et stærkt værktøj til at skabe udkast og idéer, men hvis indholdet skal skabe reel effekt, kræver det stadig menneskelig indsats. Det handler om at sikre kvalitet, struktur og ikke mindst et personligt sprog, der adskiller brandet fra mængden.

Hvad betyder det for dig og din virksomhed?

For at lykkes i den nye digitale virkelighed skal dit indhold kunne forstås af både mennesker og AI. Det kræver en bevidst indsats for at være synlig på tværs af platforme og sikre, at dit brand ikke forsvinder i mængden.
AI skal ses som et værktøj, der kan effektivisere og forstærke dit arbejde, ikke som en erstatning for de mennesker, der skaber kvalitet, kreativitet og retning

Hos Kvantum hjælper vi virksomheder med at omsætte de nyeste tendenser til konkrete handlinger. Vi følger udviklingen tæt og sikrer, at vores kunder altid står stærkt, når nye teknologier og formater ændrer spillereglerne.

Vil du høre mere om, hvordan din virksomhed kan være synlig og relevant i fremtidens digitale handel? Så tag fat i:

Carsten Milek Pahlke, COO

Mail: cmp@kvantum.com

Mobil: 71713040

eller

Martin Jagd Graeser, CEO 

Mail: martin@kvantum.com

Mobil: 53771554

Forrige
Forrige

Danskerne handler mere online end nogensinde før

Næste
Næste

Fra søgning til samtale, sådan ændrer AI den måde, vi køber på.